En aften med Ole Flemming

Ole FlemmingKong Knud Division byder på en spændende aften med Ole Flemming - det er ham, der har stillet spørgsmålet: "Har du talt med dit barn i dag?".

Aftenen er torsdag d. 20. maj kl. 20 i Frie Fugles hytte (Reden, Lisesmindevej 3C, 5230 Odense M) og er for ledere, bestyrelsesmedlemmer og seniorer.

Overskriften for aftenen er: "Lederen i den sociale interaktion med børn og unge". Det kan lyde tungt, men stol på, at Ole Flemming får det til at blive medrivende.

Ole Flemming har stor erfaring i arbejdet med - og forståelse af - børn og unge.  Hans oplæg består af en del om lederpersonen, en del om pædagogiske strategier, værktøjer på gulvplan, og en del om den sociale interaktion, der finder sted i det daglige arbejde med børn og unge. Vi får lyst og redskaber at komme videre med.

Ole Flemming er Læreruddannet, Videreuddannet på Danmarks Pædagogiske Universitet i pædagogik og psykologi, Seminarielektor på lærer- og pædagogseminarium, tidligere konsulent i Undervisningsministeriet.

20.05.2010 - 20:00 - 22:00
Sted: 
Frie Fugle - Reden, Lisesmindevej 3C, 5230 Odense M
Arrangør: 
Kong Knud Division