Der er korpsrådsmøde (Det Danske Spejderkorps' generalforsamling) i weekenden 13. og 14. november 2010. Det er på Vingsted Centeret i Bredsten lidt uden for Vejle.
Alle seniorer og ledere er meget velkomne; både de som har stemmeret og dem uden stemmeret.
Se også den officielle indkaldelse.
På programmet er uddannelse, spændende oplæg, workshops, udviklingsplaner der rykker, anerkendende tilgange, vækst og kvalitet i spejderarbejdet, beretning fra Korpsledelsen, regnskab for 2009 og budget for 2011.
Korpsrådsmødet 2010 har fokus på udvikling af ledere. Derfor er der kun begrænset tid til den formelle del af mødet og det opfordres til at man udskyder nye lovforslag til næste år.