Referat Gruppeledermøde 23.11.09

Mødet blev holdt hos Polarstjernen.

Undertegnede (Rikke Molin) har valgt sig selv til referent!

Der var afbud fra: Stjernegruppen, Lumby-Stige, Rasmus Rask og 1. Otterup.

Følgende var til stede: Sortebrødrene, Tamburkorpset, Polarstjernen, Ryds og 2. Odense.
Desuden 3stk. fra divisionsledelsen…(Karin, Kim og undertegnede)

Der var samlet udflugt til den nybyggede shelter / bålhus!

1. Inspirationsweekend i januar 2010 d. 22-24/01. På Port Arthur.

Invitationer skulle helst uddeles - snart!

Man må gerne komme fredag aften – programmet starter kl. 09 lørdag.

Der vil være forskellige moduler i løbet af lørdagen.

  • AI? Måske skal det gentages?
  • Meyer-Briggs typeindikator v. Gunver?
  • Tim Krat og naturen?
  • Spejd 2020 – Troels Lorentzen?
  • Trangiamad …osv.

Oplæg søndag formiddag ved Ole Flemming.

2. Molin i Minsk. Kort om Rikkes tur til Hviderusland - hvorfor og hvad var udbyttet.

Undertegnede fortalte og viste plakater…

3. Hvordan gør vi opmærksom på os selv som Blå Spejdere i Odense og Otterup

1.    Reklame med i studiestartbrevet
2.    Odenses vision "At lege er at leve" - kan vi udnytte det?
3.    Tiltag i løbet af 2010 som vi skal bruge som løftestang for PR?
-    Skt. Hans (Stjernegruppens store arrangement)
-    Fjordens Dag (Otterup)
-    Juleaktiviteter

Herunder er angivet de fremmødtes idéer:

  • Grupperne kan praktisere benhård pressekontakt! Det handler om at lave en god pressemeddelelse med en historie som er lige til at bruge, og bide sig fast i en journalist samt sælge historien + vedholdende følge op på det.
  • Reklame med i studiestartbrevet + ”velkommen til Odense”. Plakaten kan trykkes i lille udgave og lægges ved disse pakker.
    Hvem følger op?
  • Idé: Dele foldere og reklame ud i SFOér i området.
  • Idé: Tilbyde at lave spejdermøde i SFOén eller børnehave! Skattejagt, verdenshjørner, bålmad og kims-lege. Det fungerer rigtigt godt! Bebbe fortæller, at de er gået fra 10 til 35 minier på et år.
  • Axel får lavet nyt og smart Odense kort med DDS grupperne. Vi snakker om at lave en fælles folder for Kong Knud, med alle grupper i Odense. Grupperne må gerne supplere med egne materialer – skal afleveres til Axel, eller lørdag morgen på julemarkedet.
  • Spejder for en dag – lavet fælles for alle spejdere i Kong Knud! Koordineret så det foregår den samme dag – i alle grupperne.
  • Open By Night – pasning af børn på flakhaven, med spejderaktiviteter?
  • Spejderlejr – i sommerferien for børn der ikke er spejdere.
  • Dragefestivallen i august!
  • Øghaven – en fælleslejr. Med flyvende udskiftning af ledere. Målgruppen er børn der ikke er spejdere. Forskellige aktiviteter, til alle aldersgrupper. Det vil være spændende at satse på de lidt ældre børn også!
  • Senior-gruppe med fokus på studerende! Klan-Campus – en klan under en af by-grupperne. Igangsat af en studerende på Campus – fx Troels? Man kunne også holde en FredagsBar på SDU!!!?
  • Havnekulturfestival og åens dag, med flyvende bemanding.
  • Dyrskue! Tropsspejdere lavede lejr. Det kan være en god idé at være opmærksom på at præsentere flere aldersgrupper på standen. Der var ikke det store resultat af arbejdet sidste gang vi prøvede.

Der arbejdes videre med en fælles ”Spejder for en dag” for hele divisionen!

Det er et tilbud, og ikke tvunget at grupperne stiller op. Men det opfordres til at alle deltager, og benytter lejligheden til at gøre opmærksom på gruppen og spejderarbejdet. Hvad enten man mangler spejdere i alle aldre, eller kun i troppen…

Der arbejdes videre på konceptet på inspirationsweekenden i jan 2010.

Det afvikles søndag den 5. september – divisionen er fælles om PR.

4. Hvad skal divisionen byde på i 2010?

  • Divisionsturnering for alle grene!
    • Troppen laver egen divi i år! Dato og arbejdsgruppe er fastsat.
    • Junior har fastlagt dato og arbejdsgruppe.
    • Mini og mikro har også fastsat dato, og er i gang.!

SÅDAN!

Der blev forslået at lave EN fælles divisionsturnering for alle grene! Dette må tages op på et senere tidspunkt, hvis det er aktuelt, så der er tid til at afsætte dato i planlægningen….

  • Øghaven skal gøres færdig!
    • Nr. 2 Shelter er næsten færdig!
    • Græsslåningsfyren – skal jævne grunden, da den er voldsomt bulet. Ellers bliver der ikke slået græs. Laurits er på sagen.
    • Der snakkes om de ”lommer” der er i bevoksningen og vedligeholdelse overordnet.
    • Bålpladser og faciliteter skal vedligeholdes.
    • Fremkommeligheden er dårlig. En lodsejer har spurgt de andre lodsejere, om man skulle få ordnet vejen – EN ville ikke være med, hvorfor idéen faldt.
    • Bebbe foreslår at divisionen og Polarstjernen tager fat i lodsejerne og får taget fat på vejen. Der skal mere end stabilgrus og knust beton på!!! Der er opbakning til idéen!
  • Samlet PR fremstød!
    • Se ovenstående pkt. 3!
  • Kursus i Blåt Medlem,
  • Kursus for nye bestyrelsesmedlemmer (ikke noget med rejer i navnet!!).
    • Dato gerne fastlagt inden de nye medlemmer vælges!
  • Kommunen tilbyder lederakademi!
  • BUS tilbyder kursus i tilskud, ansøgninger og beskatninger.

5.    Grupperunde

Ryds

Laver stor ståhej på det gamle julemarked! Har mange børn.

2. Odense

Intet nyt – har en del børn, men mangler ledere.

Tamburkorpset

Har ledere, men mangler børn! Har lavet aftale med en konservatorieuddannet som kommer og underviser! De fleste børn der kommer og deltager kan ikke spille i forvejen. Man kan sagtens være spejder i en almindelig gruppe – OG være musikspejder! Ca. 30 spejdere.
De kommer indenfor bygrænsen til spejdergrupper gratis!

Sortebrødrene

Har rimeligt mange børn, mangler mikroleder. Har netop haft leder på prøve, men afvist det videre samarbejde med lederen. Ca. 71 spejdere i alt.

Polarstjernen

Har det godt og er glade for ny bålhytte. Klan er nu delt i to! Klan Classic for dem over 23!
Har en masse børn!

6. Evt.

Der spørges til invitationen til inspirationsweekenden!!

Adresse må gerne oplyses på invitationer til GL-mødet!

Folkeoplysningsudvalget mangler en DDS spejder! Kontakt Karin for nærmer info!

Referant: Rikke